Warning: Creating default object from empty value in /var/www/tjensomung.dk/public_html/wp-content/themes/canvas/functions/admin-hooks.php on line 160

Opkøb ting – og sælg det på handelsportaler

Når man er ung har man konstant brug for penge. Man skal bruge penge til biografen, til tøj, til en skoletaske, og tusindevis af andre ting. For at man kan få fat i flere penge bliver man nødt til at yde en indsats – og det kan du passende gøre med denne metode, som jeg vil fortælle dig mere om nu.

Her i Danmark er der rigtig mange loppemarkeder og bagagerumsmarkeder, hvor der er mulighed for at gøre nogle gode kup. For at du kan komme i gang med denne ’metode’ til at tjene penge, kræver det at du har et par tusinde til at starte med. Men hey – hvis du ikke har de penge, så må du bide i det sure æble og spare dem sammen – saml’ flasker eller andre kedelige ting. Man skal yde for at kunne nyde.

Det man skal gøre er at tage rundt på diverse loppemarkedet, og opkøbe de helt billige ting. Nogle gange kan man finde dvd film til en 5’er stykker – køb sådan 10. Hvis du støder ind i gammelt mobil-tilbehør som fx højtalere, iPhone covers, m.v., så køb også det. Køb lidt af hvert, indtil du har brugt et par tusinde kroner.

Sælg det på en handelsportal – til overpris

Når folk virkelig vil have noget, så er de villige til at give overpriser for det. Den dvd film som du fandt til en 5’er på loppemarkedet kan du sælge for en 50’er – og det iPhone cover du fandt kan du sælge til 40-60 kroner.

Nej, det er ikke mange penge du tjener. Men hvis du har købt mange små og forskellige ting til omkring 1000 kroner i alt, skal du altså ikke sælge mange ting før de 1000 kroner er tjent hjem. Og når de 1000 kroner så er tjent hjem, kører du på rent overskud – og det er der hvor du nemt kan tjene et par tusinde kroner, hvis du reklamerer ordentligt for dine varer.

Det er gratis at sælge brugte varer på Qxl.dk og DBA.dk, som er Danmarks største handelsportal. Det er svært at få sine ting solgt – men hvis du har flere end 10 ting, så er der stor chance for at du får solgt noget af dem. Og som jeg sagde før: der skal ikke særlig mange solgte varer til, før at du har tjent pengene hjem.

Prøv det af – det kan være at du bliver bidt af det, så du på et tidspunkt vil starte en professionel virksomhed. Hvem ved? Det kan jo være at der er en Lars Larsen gemt i dag. Om ikke andet, så kan du bide i det sure æble og sige til dig selv: ’’Jeg gjorde sku et forsøg’’, og så kan du prøve flere metoder af, som du kan finde her på siden!

No comments yet.

Skriv et svar